|

Jin
er afbarkede grene, grenender, eller toppen af træet.

Shari er et stykke afbarket stamme, og evt. afbarkede
rødder i overfladen af jorden.

Saba-miki
betyder, at stammen er mere eller mindre udhulet, eller
splittet.
Meningen med de
døde grene, og afbarkede områder af træerne, er at tilføre
træerne alder. Gamle træer, især stedsegrønne, har ofte
hvidlige afblegede døde grenpartier.
Eller stammer der
næsten er gået ud, mens træet lever videre med grønne skud,
og de resterende grene der fortsætter væksten.
Så selvom man har
en yngre bonsai, der har en bark som et ungt træ, kan de
jin´ede grene tilføre træet et indtryk af relativ høj alder.
Alderen er et vigtigt udtryk i bonsai, og det stammer bl.a.
fra de japanske Buddhister, hvis religion tilsiger, at alder
er vejen til selverkendelse.
Jin er en
forkortelse af det japanske ord ikarijin, der betyder " guds
anker."
Derfor skal en jin´et top på træet altid være ovenover
løvet, da det det jin´ede træ strækker sig mod himlen, som
et anker der holder fast i himlen.
Ved bearbejdning
af det døde træ, er det vigtigt efterfølgende, at behandle
det med limesulfur, for at undgå råd og svamp.
Oftest udføres
teknikkerne med at afbarke eller fremføre dødt véd på hårde
træsorter som Juniperus og Fyr, hvor det er mest naturligt
forekommende. Men det kan også finde anvendelse på f.eks.
Eg. |