Omplantning af løvfældende bonsai skal som hovedregel ske i det tidlige forår, lige når væksten går i gang. For stedsegrønne og blomstrende bonsai, er det bedste tidspunkt det tidlige efterår, men stedsegrønne kan også fint plantes om i det tidlige forår.

Hold træet sundt
Primært gælder om at holde træet sundt og i vækst, om end dette kan virke selvmodsigende, da det som bonsai samtidigt skal holdes tilbage i størrelse.

Men træets vækst skal kontrolleres gennem beskæring og knibning, ikke ved at pine træet til at gå i stå. Et af de primære udtryk ved en bonsai er, at den skal udstråle  sundhed og kraft, hvilket kun kan ske gennem en bonsai, der i god  kontrolleret vækst.

Det overordnede punkt i bedømmelsen af en bonsai er dens sundhedstilstand. Det overtrumfer alle æstetiske hensyn!

Livet er den altovervejende faktor, og et skadet og svagt træ er intet værd. Bonsai overlever mange generationer af menneskeliv, og derfor fortjener de, at blive passet godt på. En bonsai kan pga. tilvæksten opleve med års mellemrum, at få behov for en større skål, indtil den evt. omformes, og får en ny mindre form.

Trækasse
Skal træet endnu ikke i en bonsaiskål, er en trækasse den bedste vokseplads. Bl.a. fordi kassen giver jorden mulighed for at ånde. En forholdsvis lav trækasse hvor rødderne kan brede sig i vandret retning,  giver den hurtigste tykkelsestilvækst af stammen.

Vær omhyggelig med at fastgøre træet i skålen så det ikke rokker under flytning, eller vælter ud af skålen i blæst.

Rødderne
Beskæring af rødderne har også indflydelse på grenstrukturens tæthed, og bladstørrelsen.

Beskær de største rødder, så det er de små finere rødder der forgrenes. Holdes disse derefter i en fin forgrening via let studsning, så udvikler træets også grene efter samme mønster. Der fås altså en finere grenstruktur med tyndere kviste, hvilket afføder mindre blade, ved denne metode.

Fremgangsmåde
Sørg for at jorden på træet, der skal omplantes, er helt tør, da det gør det nemmere at fjerne uden at skade rødderne unødigt. Krads den gamle jord forsigtig fra rødderne, og red disse ud med en rodkrog eller spisepind. Beskær rødderne med en skarp saks, så de kan være i skålen, og har lidt plads til at vokse. Vælg skål efter behovet.

Det er fornuftigt, at bruge to - tre års omplantninger på, at beskære rødderne tilbage til den størrelse, der passer til ønskede skål. Så hellere leve med, at træet står i en for stor skål/trækasse indtil da end at risikere træets liv ved, at fare for hårdt frem.

Lad lidt af den gamle jord (ca. 10 %) indgå i den nye jordblanding, for at sikre overførsel af mikronæringsstoffer og svampe som især bøg (Facus) og Fyr (Pinus) har brug for.

Skal grundlaget (potensai) i en bonsaiskål, lægges først et stykke plasticnet (skyggenet til drivhus f.eks.) i bunden, for at hindre jorden i, at skylle ud.

Dernæst et lag grov veldrænende jord i bunden, et lag veldrænende mellemfin jord i midten, og et finere tyndt lag i overfladen.

Sørg for at planten er fastgjort med tråd. Det kan gøres ved at stikke et stykke tråd op gennem to drænhuller og binde dem sammen omkring rødderne uden, at beskadige dem.

Arbejdsgang:

Jord
Fordel jordtyperne i hver sin spand, så det er nemmere at blande til det enkelte træ. F.eks. én spand med groft grus, én med spagnum, én med lecamuld. Jordtypernes blandingsforhold er meget afhængig af den enkelte bonsaidyrkers overbevisning og erfaring, men det vigtigste er at jorden er meget veldrænet.

Vandet skal passere uhindret gennem jorden og hurtigt løbe ud gennem hullerne i bunden af skålen ved en nypottet bonsai.

Min egen jordblanding består, efter nogle års eksperimenteren, af:

50% spagnum el.. lecamuld - 10-15% grus - 35-40% lecaærter

Det er en meget enkel opskrift og passer til de fleste bonsaityper. Bonsai, der kræver særlig let jord tilføres blot mere grus i blandingen.

Danmark har verdens bedste blomsterjord. Gør brug af den, og fald ikke for lovord om Akadama og andet, da det er et produkt skabt for det japanske klima, og fordi de ikke har vores gode jord!
 

Vand
Det er også meget vigtigt at jorden er meget veldrænende, så der ikke står vand i skålen. Læg et lille plasticnet i bunden så jorden ikke skyller ud af hullerne.

Brug altid tør jord, da våd trykkes sammen når den skal trykkes ned mellem og under rødderne med en ikke spids blomster eller bambuspind.

Til sidst vandes til med en vandforstøversprøjte.

Dette sikrer at jorden ikke skyller af. Vand til det drypper ud gennem drænhullerne, og dæk evt. jorden med fin mos fra fliser eller lignende. Der findes et utal af mosarter, som kan anvendes. Mossen holder også på jorden under fremtidig vanding, og er en æstetisk afslutning på overfladen. 

Der kan også tilføres andre bundplanter, blot de er i harmoni med træet og udtryk for dets levested hvis det stod i naturen.

Skålen
Det er vigtigt, at den valgte skål harmonerer med træet. Som grundregel vælges pr. tradition altid uglaserede jordfarvede skåle til stedsegrønne træer, og glaserede farvede (blå, røde, gule m.fl.) farvede skåle til løvfældende og blomstrende træer.