Japansk Ahorn

Mindre er mere, - eller hvordan man nu sådan lidt halvkluntet, skal oversætte “less is more.”

Shohin og Mame, er små Bonsai. Men de er også meget udtryksfulde. Og ind imellem mere udtryksfulde end de større bonsai. Pga. det simplificerede og meget koncentrerede udtryk deres størrelse nødvendiggør. Set med mine øjne.

Minibonsai som de også nogle gange kaldes under ét, består af to grupper af små bonsai. Shohin, der måler op til 20-23 cm (måles fra skålkanten til toppen af træet). Kendetegnende for dem, er at de kan holdes i blot én hånd.

Men de kan alligevel bære blomster og frugt. De kan designes i kaskadestil eller Literati, og de kan holdes med meget små blade.

Velegnede arter er alt, der i forvejen har små blade, eller som kan få det med træning. Fyr, Cotoneaster, Juniperus, Kinesisk Elm, Kvæde, Myrte Gedeblad m.fl., er gode at træne i små skåle.

Fornøjelsen

Der er et par gode grunde til, at jeg har kastet en del af min bonsaikærlighed på Shohin.

Den ene er fascinationen af det koncentrerede materiale, der kræver meget stor opmærksomhed, for at få et godt resultat. Man skal virkeligt tænke sig godt om, før en gren fjernes. Det kræver præcision i placeringen af grene, og jin og shari skal udføres med stor nøjagtighed.

Den anden grund, er selve fornøjelsen ved at sidde med den lille bonsai, at dreje den mellem sine hænder, og betragte detaljerne. Det er en fornøjelse at sidde i en stol med træet i hånden, og overveje dets muligheder. Vende og dreje det, og betragte alle facetterne og mulighederne, for at anvende antydningens kunst.

Shohin er en anden oplevelse

Netop detaljerne, er meget afgørende og af fundamental betydning ved de små bonsai. Ofte af større betydning end hos de store bonsai. De større bonsai overvælder ofte beskueren alene pga. træets større volumen og ”voldsommere” udtryk. Samtidigt, er det lettere at skjule småskavanker i større bonsai. Hos Shohin, er enhver gren, og enhver detalje af helt afgørende betydning.

Shohin giver en helt anden oplevelse, og kræver også en anden opmærksomhed af beskueren. Shohin kræver en indsats. Man må nødvendigvis bukke sig ned for at betragte træet. Og man skal helt tæt på, for at se de små detaljer i grenplacering, nebariens udformning, den fine barkstruktur m.v.

Fantasien

Samtidigt fordrer en Shohin mere fantasi fra publikum, da netop den simplificerede form, hentyder mere end den viser. Den ekstra dimension, det man ikke ser og som opstår i tankerne som en selvfølgelighed, udfylder resten af billedet af træet.

Derfor kræver det også meget af bonsaidyrkeren, der skaber en Bonsai som Shohin. Det kræver nemlig at man kan udtrykke og fornemme det usynlige rum omkring træet og se det, der ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje.

Det er endnu sværere, at lave en "nedkopieret" størrelse af det store træs grene og løv i en Shohin, end det er med store bonsai.

Derfor må man ty til, og beherske, antydningens kunst. Jo mindre bonsaien er, jo mere skal antydes. Når man dyrker Shohin og Mame, er det essentielt at beherske detaljen.

Grenopbygningen skal være ekstraordinært præcis, og det kræver meget mere opmærksomhed omkring vedligeholdelsen af formen. Et blad, der sidder forkert, kan forstyrre helheden.

Tiden

Samtidigt må man påregne, at en Shohin eller Mame oftere skal genetableres i en måske helt ny stil, set i forhold til de større træer. Omvendt går det lidt hurtigere, at udvikle og arrangere nye grenpartier. Kun barkens alderdomsudtryk kan ikke forceres. Her må tiden gå sin gang. 

Yamadori

I Danmark er det lidt vanskeligere, at finde egnet materiale i naturen (Yamadori), end det er i Sverige, Tyskland etc. Vi har et forholdsvist fladt og u-barskt landskab, der kan forme træernes stammer og udvikle interessant materiale til bonsaidyrkning. I naturen er det også sjældent at finde planter i så lille en størrelse som der kræves til Shohin.

Som i Holland, er der masser af planteskoler med velegnet Shohin-materiale Og masser af haver, der kan rumme gode fund. En tur ved forblæste egne kan også skaffe gode Yamadori-resultater.