Det er næsten ikke til at komme uden om, at man som begynder higer efter, at få sig en rimelig bonsai, man kan kigge på, og nyde at passe.

Men oftest anbefales man at anskaffe sig planteskolemateriale, eller Yamadorimateriale. Og så er der altså lang vej for en begynder, før der bliver et resultat.

Gå derfor ikke af vejen, for at anskaffe dig en bonsai fra en forhandler, så længe du sikrer dig den er i en god sundhedstilstand.

Så kan du ved siden af kaste dig over planteskoleplanter m.v., og vente på afkastet, mens du udvikler din købte bonsai.

En købt bonsai er ikke mindre værd, eller bør anskues som værende af mindre åndelig "værdi", bare fordi en anden har startet den op. I Japan handles bonsai raskt væk, og ofte betaler man endda professionelle, for at passe ens bonsai.

Men vi dyrker jo bonsai, for selv at lægge en hånd på, og derfor er det bare om at komme i gang. Men man skal jo helst komme godt i gang.

Tålmodighed...

Nye bonsaidyrkere brækker ofte halsen på deres nyanskaffede planter, som dør for dem. Og hvorfor gør de nu det? Det er næsten altid pga. for stor iver, og derfor stresses træet ihjel ved både at blive omplantet, snøret og beskåret samme år. Eller også er det anskaffede materiale i for dårlig stand. Det gælder især ved opgravning af emner, hvor det er af helt essentiel betydning, at rødderne er sunde og med mange finde vandoptagende trevlerødder.

Det er især vigtigt, at nøjes med en operation ad gangen. Man amputerer ikke benene på en mand, og beder ham løbe en tur bagefter. Det samme gælder for træet. Det kan ikke få beskåret sine rødder, og så kort tid efter få bøjet og beskåret grenene. Det kan det simpelthen ikke holde til.

Som ny bonsaidyrker, er det en god idé at anskaffe materiale fra en planteskole.

Lad det blive i potten, og beskær og snør det så. Og året efter, kan det så igen snøres og beskæres. Overlever træet det, er der et par år efter basis for at plante det i en skål.

Rødderne er udgangspunktet i al bonsaibehandling

Hvis rødderne er stærke, trives og er i vækst, så er træet det også. Omvendt så er det træets sikre død, at blive taget under behandling mens rødderne evt. ikke er i god vækst. Det vil blandt andet sige, samme år det har fået rødderne beskåret væsentligt eller er gravet op af jorden.

Vælg robuste træer som enebær (Juniperus) og taks (Taxus), og lad dem så blive i potten mens du leger med tråd og saks. De kan altid komme i skål senere. Om et par år.

Når de så plantes i skål, skal træet hvile resten af året. Fordi, der ved denne operation fjernes massivt mange rødder, og træet skal nu bruge al sin energi på at vinde nye vandtransportveje op til det vandførende ved. Det er en meget energikrævende og stressende proces.

Opgravning

Hentes planterne som vilde træer i naturen kaldes det på japansk for Yamadori. Det er en af de vanskeligste metoder at anskaffe materiale på. Til gengæld kan det også opdrive de mest unikke eksemplarer.

Et opgravet træ kan ikke overleve hvis det tages fra tung jord (lerjord). Det vil ikke få de fine livsnødvendige trevlerødder med. Find træet i spagnumjord, eller anden let og fin jord, og lad det stå hvis der ikke er godt med de små rødder lidt under jordoverfladen. Ellers har det ikke ret mange overlevelseschancer.

Grav alt op i én klump, der bindes sammen med lærred eller stof, til at holde jordklumpen sikkert sammen. Jo flere rødder, der overlever, jo større chance har træet for at overleve.

Når træet kommer hjem, plantes det i en porøs sandet havejord, eller i en trækasse. Uden at fjerne et gram af den oprindelige jord. Træet vil nu bruge sin energi på at finde nye vandveje for de rødder der er blev kappet, ligesom ved den første omplantning fra planteskolepotte til skål. Et par år efter kan det omplantes igen, og den oprindelige gamle jord fjernes fra rødderne.

Lad det stå

Det vanskelige ved denne proces er herefter, at lade træet stå helt i fred de næste to år, til det er i god vækst igen. Koncentrer al din energi på at vande det (uden gødning de første par måneder), og beskær kun meget lange uønskede grene ved anbringelsen på ”sanatoriet.”

Imens kan man så bearbejde de andre træer, der er i god vækst og kan tåle operationen.

Pointen er…

- at det er en grundlæggende bonsaiteknik at lade træet få ro mellem operationerne. Én ting ad gangen, og med lang tid mellem handlingerne.

Man taber ganske enkelt tifold den tid man prøver at vinde, ved at forcere træets udvikling. For man må jo starte forfra hver gang et træ dør.

Det betaler sig

Da jeg på et tidspunkt var på Yamadori i Sverige, kørte og gik jeg mange km. For at finde et egnet træ. Og jeg havde fat i det første par hundrede før jeg fandt et træ jeg også kunne få op med rødderne i behold. Jeg fik to træer med hjem. Det ene døde et år efter, trods den rigtige behandling og masser af rodnet. Men det fortæller lidt om hvor stor en belastning det er for træet. Det andet bliver til gengæld et unikt træ. Det havde jeg ikke haft nu, hvis jeg ikke havde haft den nødvendige tålmodighed.